torsdag den 14. marts 2013

LL Engineering


Mangler DU en ekstra hånd i hverdagen? 

Står du ofte på jobbet, derhjemme eller til festen og kunne bruge en ekstra hånd? Så er ”Limpi Lenimentus Engineering” lige stedet for dig. Her kan du få alt i legemsdele, lige fra et ekstra øre til at par vinger. Har DU et problem, er VI løsningen! 

Flere og flere mennesker i dag lever med et stresset job med næsten umenneskelige opgaver. Heldigvis findes nu løsningen på dette – umenneskelige evner. Tissue engineering bliver mere og mere normalt, og er ikke længere kun forbeholdt de få. Du behøver ikke være en atlet eller soldat, nej nu når vi problemerne helt ude på DIN arbejdsplads. Kan du ikke drikke kaffe, mens du skriver på computeren og må konstant holde pauser? Unødvendig løsning på et luksusproblem, tænker du. Vi kalder det effektivisering. Den offentlig transport siden bilforbuddet er dræbende langsom og letbanerne er proppet. Vil du gerne rejse helt grøn og samtidigt hurtig og direkte. Hvorfor ikke få et par vinger? Ørne-, due- eller flagermus vinger? Bestem selv farve, størrelse og race, mulighederne er mange og der er ingen grænser.
En lettere og grønnere hverdag.

Videnskaben bag:

Tissue engenieering har i adskillige år været en anerkendt behandlingsform af handicappede, patienter med amputerede kropsdele og andre mere eller mindre invalide patienter. I de seneste år har videnskaben dog taget skridtet videre. Teknologien er baseret på stamcelleforskning og biologisk nanoteknologi. Det er en kompleks metode, men i store træk handler det om, at man tager nogle af ens egne stamceller, sætter dem i en form og indopererer dem i ens egen krop. Her udvikler de sig, alt efter formens struktur og de tilsatte enzymer til den ønskede legmelsdel. Tidligere var det et problem, at kroppen afstødte det nye væv, men efter man begyndte at lade det gro i kroppen selv, tilvendes vævet det pågældende miljø. Den enorme forskning og udvikling inden for tissue engenieering har dog gjort, at vi den dag i dag ikke bare tager stamceller fra os selv, men koder dem med DNA fra dyr. Derfor er mulighederne nu langt flere, og du kan ikke bare få en ny knogle, muskel eller lever, men en hel ny legemsdel – og så endda fra et dyr. Den nye legmelsdel gror ud af kroppen som en naturlig og medfødt del af dig selv, og hjerne vil automatisk trække de nødvendige nerver, så du kan bruge dine nye evner.
Røngentbillede af patient i vinge-udvikling.

Sikkerheden:

Med alle operationer følger selvfølgelig en vis risiko, men hvis operationen mislykkedes betaler vi hele beløbet tilbage og sikrer os at kroppen fungerer som før behandlingen. Der er garanti på fuld funktionen af legmelsdelen et halv år frem efter operationen. Dette burde dog ikke være nødvendigt, da vores test viser, at 99,999999% af alle indgreb er vellykkede. Dr. Fipskæg fra Århus Universitets Hospital, som flere gange har udført operationer på Limpi Lenimentus Engineering’s klinik, udtaler: ”Jeg har ikke oplevet en mere velfungerende metode, og det anvendte dyre DNA er af bedste kvalitet. Jeg kan varmt anbefale stedet, og det er ikke bare, fordi jeg selv arbejder der!”

Kontakt:

Er du blevet varm på idéen om et nyt legeme? Henvend dig enten på telefon +45394509472350239550239 eller email på limpilenimentus@engineering.com og få meget mere information om dine muligheder. Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.ll-engineering.blogspot.dk eller kontakte Svanemærket for at få resultater fra undersøgelser og test.

Få katteøjne og se, hvad der foregår i mørket.
Ingen begrænsninger. Kun muligheder. GET BUSY!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar